Livet som cyklist i byen skal være let og lækkert 

Den 16. april kl. 17 inviterer Bicycle Innovation Lab til anden forelæsning i rækken under temaet Byen på cykel. Det er som altid gratis at deltage og finder sted i Kvarterhuset på Amager. Aftenens fokus er: Livet i byen. Om lethed og lækre cykler. 
Hvordan skaber man en cykel, hvis muligheder og identitet matcher bilens? Hvordan kan den forbedre både brugen og oplevelsen af en by? Hvordan planlægger vi for en mere bæredygtig mobilitet i vores byer? Hvilken rolle spiller cyklen i fremtidens bæredygtige by? Hvorfor er byer så forskellige, når det kommer til cykelkultur, og hvorfor er København et godt sted at introducere nye cykeltyper?

Kom og hør Hans Bullitt Fogh, en af mændene bag den nye succesfulde ladcykel Bullitt, og Anne Katrine Braagaard Harders, ph.d. på Danmarks Tekniske Universitet, give deres bud på: hvordan man gør det let og lækkert at køre på cykel, hvordan cyklen kan opfylde vores transportbehov i byen og hvordan cyklen kan gøre livet i byen endnu bedre.

Byen på cykel er en temaforelæsningsrække skabt af Bicycle Innovation Lab, der kører to gange i foråret og to gange i efteråret.
Oplægsholderne er på hver deres måde med til at udvikle og udforske cyklismens retning. Der er altid en præsentation af et cykeldesign samt et andet oplæg, der sætter designet ind i en bysammenhæng. Hensigten er at undersøge, hvilke nye tanker og uopdagede samfundsmæssige potentialer, der er at hente i krydsfeltet mellem cykeldesign og byplanlægning.

Cyklen er ikke nogen ny opfindelse. Alligevel er den i øjeblikket ved at få et nyt liv som designobjekt og transportmiddel i storbyer verden over. Vi har i stigende grad erkendt, at vi har brug for nye løsninger, hvis vi vil sikre plads til både effektiv mobilitet og attraktive byer i fremtiden. Med Byen på Cykel sætter Bicycle Innovation Lab fokus på cyklen i byen som en generator for nye bystrukturer og tanker. Hver forelæsning byder på innovative oplægsholdere fra hver sit aspekt af cyklismen.

Vi ses d. 16. april kl. 17.00 - 19.00
Salen i Kvarterhuset
Jemtelandsgade 3, 1. sal
2300 København S

Sted

Salen i Kvarterhuset 1. sal
Jemtelandsgade 3, 1. sal
2300 København S
(gå op ad trappen i caféen og til højre)

Dato og tid

mandag 16. april  2012 kl. 17-19

   

arrangementet er gratis
tilmelding ikke nødvendig
Tak for din tilmelding.
I Værkstedet kan du vedligeholde og reparere din cykel.
Læs om vores erfaringer med udvikling, foredrag, workshops og design m.m.

Se vores undervisningsforløb med cyklen som tværfagligt tema i folkeskolen.
Fem debatdage i 2017 der tematiserer cykler, trængsel og bæredygtig mobilitet. Den vigtigste debatrække i 2017
Lej vores internationale vandreudstilling og sæt fokus på cyklisme og bæredygtighed i byen.
Bliv medlem og få adgang til Cykelbiblioteket og vores andre aktiviteter.