Debatrække: Byen på hjul

Se live streamingen af det den politiske debat her

Læs en sammenfatning af alle møderne her
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvordan får vi en mere bæredygtig mobilitet uden trafikkaos?
- Debatrække i foråret 2017

Bicycle Innovation Lab sætter med støtte fra Tuborgfondet fokus på cyklens potentiale som et værktøj til at 
begrænse trængselsudfordringerne og de afledte problemstillinger.

København står overfor stadigt stigende udfordringer med trængsel som følge af befolkningstilvækst. Transportsystemet vil komme under yderligere pres i kraft af den generelle økonomiske vækst og af, at flere mennesker får behov for at transportere sig. Disse trafikale problemstillinger rammer bredt – fremkommelighed, forurening, sundhed, støj, sikkerhed, økonomi etc. Ud over at kortlægge Københavns trængselsudfordringer vil debatrækken udfolde emnet i temaer, som hver især ser på cyklens potentiale for at løse udfordringerne.

Det er gratis at deltage. Tilmeld dig gerne inde på Facebook, så vi ved hvor mange der kommer.

PROGRAM

20.01.17. Trængsel og København
– hvad er problemet?

Hvad er trængselsudfordringerne i København, hvor er de, hvordan påvirker de mobiliteten, og hvordan kunne løsningerne se ud? Hør om tal, fakta, undersøgelser og anbefalinger på basis heraf.

Mød trafikforsker Per Homann Jespersen, Roskilde Universitet / cykel-programleder Marie Kåstrup, Københavns Kommune / chefkonsulent i grøn mobilitet og cyklisme Helen Lundgaard, Region Hovedstaden / projektleder Tine Brandt-Nielsen, Supercykelsti-
sekretariatet.



17.02.17. Trængsel og logistik
- fremtidens varer tager cyklen?

Dette tema består af to sessioner: 1) en workshop om formiddagen for interesserede iværksættere. Do’s and dont’s, hvis man vil starte en cykellogistikvirksomhed. 2) oplæg og debat om eftermiddagen, hvor potentialet for varekørsel på cykel udfoldes.

Mød cykellogistikformidler Gary Armstrong, European Cycle Logistic Federation & Outspoken Delivery / mobilitets-projektleder Tanja Ballhorn, Københavns Kommune / cykelplanlægger Morten Skou Nicolaisen, Aarhus Kommune / cykellogistik-firmaet
Velopak / underdirektør Ole Holm, Dansk Transport og Logistik.


Læs arrangementets oplæg her. (OBS: pakket fil)



17.03. 17 - Trængsel og fremtidens by på cykel
Vi ser i krystalkuglen om, hvordan København kan udvikle sig smart, intelligent, teknologisk og infrastrukturmæssigt i de nærmeste 10 år, så København fortsat er ”verdens cykelby nr. 1”? Hvad kan København lære af andre byer, der også har udviklet cyklismen i de senere år og arbejder på at gøre København rangen stridig? 

Klaus Bondam, Cyklistforbundet, debatterer med Tina Füssel, By- og pendlercykelfonden, Emil Tin, Københavns Kommune og Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen, Oslo Kommune om, hvad de ser i krystalkuglen. 




21.04. 17 - Trængsel og sundhed
– hvad er cyklens samfundsøkonomiske potentialer?

Den 21. april stiller Ninna Thomsen, Københavns Sundhedsborgmester skarpt på sundheden og økonomien i borgernes transportvaner. Anna Garrett, Projektleder i Sekretariatet for Supercykelstier præsenterer nyeste tal for samfundsøkonomien i supercykelstierne og Nils Eigil Bradtberg, Direktør i Cycling Development, fortæller om hvordan cyklen kan kombinere transport og træning, og samtidig rumme en oplevelsesdimension.

Læs mere om arrangementet her.



19.05.17 - Trængsel og cyklens potentiale
– politisk debat: hvilken retning skal vi “gå”?

Til den afsluttende debat den 19. maj har vi sammen med Cyklistforbundet arrangeret et tidligt valgmøde om mobilitet. Vi har inviteret centrale politikere fra alle Borgerrepræsentationens partier, flere forstadskommuner og Region Hovedstaden til at debattere, hvordan mobiliteten forbedres og udfordringer med trængsel, folkesundhed, CO2 og miljø samtidig reduceres/løses.

Det bliver super interessant – velkommen!


PRAKTISK
Vi ses hver tredje fredag kl. 15-17 fra januar til maj 2017. Bagefter oplægget vil der være mulighed for at nyde en drink og tale sammen om emnet. 

Sted: Salen, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 Kbh. S.

Skriv til bWFpbEBiaWN5Y2xlaW5ub3ZhdGlvbmxhYi5kaw== eller besøg facebook.com/byenpaahjul for mere info.
I Værkstedet kan du vedligeholde og reparere din cykel.
Læs om vores erfaringer med udvikling, foredrag, workshops og design m.m.

Se vores undervisningsforløb med cyklen som tværfagligt tema i folkeskolen.
Fem debatdage i 2017 der tematiserer cykler, trængsel og bæredygtig mobilitet. Den vigtigste debatrække i 2017
Lej vores internationale vandreudstilling og sæt fokus på cyklisme og bæredygtighed i byen.
Bliv medlem og få adgang til Cykelbiblioteket og vores andre aktiviteter.
10.08 2017

06.04 2017

Trængsel og Sundhed, fredag d. 21. april

Kom og hør om cyklens rolle og muligheder for at skabe et sundere og mere dynamisk samfund. Du kan møde Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna...
16.03 2017

Generalforsamling 2017

Deltag i Bicycle Innovation Labs årlige generalforsamling.  Tid: Onsdag den 26. april kl. 17 - 18 Sted: Pavillonen, Prags Boulevard 50A,...