Få af os ved, at den høje cykel faktisk er en del af en lang tradition og et dedikeret cykelmiljø. Cyklen kaldes en tall bike og højst sandsynligt fremkalder synet af den - udover undren - også en vis nysgerrighed. For hvorfor bygger man dem egentlig, hvordan gør man og hvor kommer idéen fra?
Til arrangementer får du mulighed for selv at prøve en tur på en af de høje cykler og høre om cyklens historie, tall bike miljøet i København, lokal aktivitet og D.I.Y. (Do It Yourself). Her vil Andreas Lund holde et foredrag, hjælpe dig op på cyklen og besvare alle dine ubesvarede spørgsmål om tall bikes.
Andreas bygger selv tall bikes og var bl.a. også med, da det alternative designcenter, Dennis Design Center, gæstede Prags Boulevard i august 2011 i forbindelse med festivalen Metropolis, der er en festival for kunst og performance i byens rum.
Gratis foredrag om tall bikes. Onsdag d. 25. januar kl. 19.30-21.
Kultursalen, Prismen. Holmbladsgade 71, 2300 København
kl. 19.30 - 20.10 foredrag
kl. 20.10 - 20.30 spørgsmål
kl. 20.30 - 21.00 prøv en tall bike
Tilmeld dig gerne - tilmeldingen er ikke bindende, men giver os en ide om, hvor mange der kommer.